BREAKING NEWS

Hotel Legoland Billund buffet-restaurant

Hotel Legoland har to restauranter tilknyttet. Her har vi testet deres buffetrestaurant, som ligger lidt afsides fra selve receptionen og Kingdom/Adventure og Pirat værelsesområderne. Derimod er den tæt på Friends værelsesområdet. 

Restaurantbuffeten fremstår umiddelbart med et område hvor maden er, samt tre spiseområder i restauranten. Vi blev anvist vores pladser, og tjerneren spurgte om vi ønskede at købe vin. Da der er ingen af os der drikker alkohol forespurgte vi efter kande med vand og citroner. Det virkede som at tjerneren blev fornærmet og gik blot uden at byde os velkommen og fortælle at vi måtte gå til buffetten og tage det vi ville.

Restaurantionschefen glemte at fortælle om børnebuffet 

Da vi blev anvist vores pladser oplyste restaurantschefen intet om, at der også var en børnebuffet omme bag en af spieområderne, så derfor tænkte vi at der kun var de retter som vi kunne se, at det var muligt at spise for vores børn og os forældre. Da vores mindste på 5 år ikke rigtig kunne lide hvad der blev serveret spiste hun nærmest intet. Det samme med den største af vores piger på 7 år, som dog spiste lidt. Det var frustrerende at sidde med to børn som nærmest ikke ville spise det som vi kunne se hvad der var af udvalg af retter.

Vi prøvesmagte flere af retterne og der skal lyde ros til kokken for maden, som er i orden, og der er for voksne mange spændende retter. Lige til sidst gik en af os voksne en lille runde og opdagede at der var et lille bord med børneretter, men da var børnene så frustrerede at de ikke ville spise noget.

Indretning med problemer

Indretning af restaurationen er ikke handicapvenlig, for dårligt gående og synshandicappede kan falde over ledningskabler, der ligger i fastgjorte kabelbakker op gulvet. Anmelderen var faktisk ved at falde over en af disse ifb at der skulle anrettes på tallerken. Desuden oplevede vi hvordan et håndtag på en varneplade sad løst.

Hvis man vil kalde sig en 4-stjernet restaurant så må man også have ovenstående ting i orden. 

Tjerneren glemte også at komme med regningen til os, og ligesom ved receptionen blev vi igen budt velkommen på engelsk, hvilket vi finder meget negativt når det er på et dansk område.

Vi forelagde restaurationschefen ovenstående problemer og han erkendte at han havde glemt at fortælle om børnebuffeten, men ville ikke svare på de spørgsmål de handicapudfordringer med kabelbakker og dårligt inventar i restaurationen. Chefen ville blot have lukket sagen øjeblikkeligt og tilbød 30% på regningen, det til trods for at vi havde siddet urolige børn som ikke kunne lide de voksenretter der blev serveret.

Morgenmaden blev afbrudt hurtigt af skaden som ikke må ske

Ifb med overnatning på Hotel Legoland er der inkluderet morgenmad som også indtages i buffetrestauranten. Der er et forskelligt variation af oste, pålæg, brød, rør- og blød kogte æg, samt diverse forskellige mælkeprodukter. Herudover er der mulighed for at man selv kan bage små pandekager. Saft som appelsin, æble og grapefrugt kan også fås. 

Så der har alle mulighed for at blive mætte. Et tip til Hotel Legoland kan være at man indfører små bordspande som vi også har set på andre 4-stjerne restauranter, hvor affald som smør og marmeladebakker mm kan lægges i i stedet for at det ligger løs på bordet.

Kort efter vi alle havde fået morgenmad på vores tallerkener så skete katastofen. Vores mindste fik en stor legofigur vælte direkte ned over sin arm, hvor den del der ramte hende var en skarp genstand fra Legofiguren. Legofiguren væltede da en lille svensk amerikansk pige ville røre lidt ved figuren, og i stedet for at stå fast så væltede dem ned over vores testbarn Victoria, som det også ses på billedet hvor de to andre børn der var med er ved hende. Figuren vejer jo meget med de mange Legoklodser, og rammer med hård fart et lille barn, som den gjorde. 

Det må ikke kunne lade sig gøre, at figuren vælter ned over nogen, og hvis Victoria blot havde siddet nogle få cm til venstre havde hun fået den skarpe genstand direkte i nakken. Personalet der kom havde i første omgang mere travlt med at rejse figuren igen i stedet for at finde ud af om hvor alvorligt pigen var kommet til skade. Derefter kom de med en kold klud hun kunne komme på armen. Først et stykke tid efter kom en formentlig mellemleder på morgenholdet og tilbød hende en minifigur som kompensation. Der var intet om at sagen skulle anmeldes eller andet.

Der var ingen af os som havde lyst til at blive siddende længere og få spist vores morgenmad, idet vi ville på vores værelse. På vej forbi receptionen fortalte vi om hændelsen og først der blev der sagt noget om at sagen skulle skadeanmeldes, men intet om at de også skulle have vores navn og adresse. Først da vi gerne ville have en kopi af anmeldelse blev der spurgt efter navn og kontaktoplysninger.

Da vi kom hjem om aftenen havde den lille pige fortsat mange smerter i armen. Næste morgen vågnede pigen op med mareridt om at figuren havde væltet ned over hende og hun var død. Hun græd over ikke at kunne se os mere. Det skal siges hun har det bedre igen, men os voksne har fået et chok af det, da vi bedre kan forstå hvilke alvorlige konsekvenser det havde fået hvis hun havde siddet blot få cm anderledes.

Kastastofe at en Legofigur kan skade et barn - sikkerheden ikke i orden

En legofigur må ikke kunne vælte ned over et barn og komme til skade, som det skete. Trods den gode mad med mange foreskellige retter, så kan vi desværre ikke komme højere med vores stjerner, når man bliver udsat for ovenstående forhold - og slet ikke når der er tale om en 4-stjernet restaurant hvor sikkerheden ikke er i orden. 

Efterfølgende har direktør for Legoland gennem sin sekretær sendt en mindre pakke lego friends med et følgebrev hvori han beklager at en Legofigurramte vores mindste datters arm. 

Samlet vurdering: 2/6 stjerner (på grund af den skade der skete som IKKE må ske)
Handicapindretning 3/6 stjerner

Læst 609 gange Senest ændret Søndag, 30 august 2015 13:52
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

About Author

Relaterede artikler